Dagligdagen hos Gårdbørnehaven Spirevippen

I hverdagen følger vi børnenes spor, og understøtter deres naturlige nysgerrighed. Uderummet fodre at både børn og voksne kan stille sig åbne overfor opgaven. Grene, kogler, tæpper, vand osv. kan have mange funktioner og børn og voksne kan i fællesskab skabe noget. Der skal være rum for at afprøve og gøre sig erfaringer. Samt bruge erfaringerne til at skabe nye kreative processer med nye ideer. En læring med mange dimensioner som vægtes højt i spirevippens hverdag og rutiner.

Vores jord til bord koncept, er også i fokus i flere lærings aspekter. Børn har indflydelse på hvad der skal sås, med bøger og aktiviteter arbejdes der med kendskab til begreber og årets gang giver en forståelse af naturens fænomener. Børn deltager aktivt i maddage, bagning og når frugt og grønt skal bearbejdes.