Praktisk info

Tøj

Tøj til årstiden.

Praktisk infoVi er en institution, der vægter udelivet højt. Derfor forventer vi, at børnene har tøj, der passer til årstiden, og nok af det, da man kan blive våd. Tøjet bliver brugt godt, så vælg noget, der må blive beskidt. Ligeledes en solhat, når uv-indekset er højt og hue og handsker, når det er koldt.

Navn i barnets ting.

Det kan være svært at holde styr på sine ting men personalet kan hjælpe med at tingene kommer på plads, hvis der er navn i. Hvor end vi gerne vil, kan vi ikke holde styr på, hvad alle har. Navn i tingene minimere at ting forsvinder.

Arbejdsdag

Vi holder arbejdsdag to gange årligt, hvor der laves forbedringer både ude og inde. Det er en meget stor hjælp, og vi forventer at  forældre støtter op om dette for at vedligeholde vores legeplads mm. Så kom og vær med til at gøre dit barns institution endnu bedre og få samtidig nogle hyggelige timer med andre familier.

Derudover vil der året rundt være “her og nu” opgaver, der skal løses, som vi søger hjælp til, og dermed kan der være flere små arbejdshold udover de to arbejdsdage.

Sygdom

Praktisk infoEr man syg skal man være hjemme. Vi ved, at det kan være svært at vurdere om morgenen, men oplever vi, at barnet virker sløj, og ikke deltager i hverdagen, som det plejer, så kontakter vi Jer, så I kan hente Jeres barn.

Vi følger sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til sygdom. De anbefaler, man først kommer, når man har været feberfri i 24 timer eller 48 timer efter diarre og opkast.

Ligeledes beskriver de, at man er klar til at komme i institution, når man ikke kræver særligt hensyn i dagens normale forløb dvs. man kan lege både ude og inde og fx komme med på tur. Selvom man er frisk til at lege hjemme, kan det være en stor udfordring at skulle lege blandt andre børn. Det kan derfor være at foretrække at have en rask dag hjemme, inden man kommer afsted.

Læs mere om: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (side 8-9 og 34-35)

Ferie

Bestyrelsen har  besluttet, at alle børn i spirevippen skal holde minimum 4 ugers ferie på et år.

Børn har behov for ferie med deres forældre. Det er vigtigt at komme ned i gear engang imellem for børn, ligesom for voksne. Børn er ligeså meget på “arbejde” som os voksne, når de er afsted.

Børn i spirevippen skal ikke i feriepasning i andre institutioner i ferieperioderne, da vi selv varetager pasningen i de berørte perioder.